Efter nogle dage på Færøerne sejlede vi videre til Island, hvor vi havde en uge til, at nå øen rundt.
Island overraskede os begge, storslående, smukt, råt og gæstfrit. Det vi har snakket mest om er, hvor meget øen/ naturen ændre sig hele tiden. Fra høje klipper til flade enge, fra stille vand til brusende hav, fra smukke landsbyer til beskidte halv store byer og fra marker med heste eller får til store områder overtrukket med gammelt lava. Det er svært, at genfortælle alt det vi har set og oplevet selvom vi kun har oplevet en brøkdel. Man forstår godt, at folk i store 4X4 biler bliver tiltrukket af Island. Oplevelsen af magtesløshed, hvis bilen ikke holder eller løber tør for diesel eller, hvis man læser forkert på kortet. Der er altså ikke bare lige nogen der kommer forbi.... Selvom vi var der den sidste uge af højsæsonen kunne der gå timer mellem vi mødte bare en modkørende bil og det var på hovedvej 1.
Vi var ikke på 4x4 men er helt klart opsat på, at det skal prøves. Dog kræver det nok mere forberedelse ifølge de 4x4 biler vi mødte. De var pakket med ALT...
Island kan sagtens opleves i almindelig personbil men er man typen der vasker, pudser ridser på sin bil hver søndag bør man overveje, at leje bil på Island. Det er umuligt, at undgå grusveje. Grusvejene er af forskellig kvalitet nogle har halvstore huller og andre har storehuller. Og det er ikke grusveje på 500 meter. Det sidste sted vi skulle overnatte var det sidste stykke en grusvej på 30 km. Vi danskere er jo opdraget til, at køre roligt på grus. Vi kan godt lige holde ud til, at køre 40-50 km/t. de få kilometer. Men sådan er Islændinge ikke opdraget og i en Kæmpe KÆMPE 4x4 så køre man bare de 80-90 km/t. som er tilladt. Det koster stenslag på din bil.....med garanti!!!